I september modtager personer på 65 år og derover en invitation til vaccination fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Invitationen bliver sendt ud via Digital Post eller som fysisk post, hvis man er fritaget for Digital Post. Invitationen indeholder information om, hvordan man bestiller tid til vaccination.
Man kan bestille tid når man har modtaget sin invitation, og man kan blive vaccineret fra den 1. oktober til den 20. december på et regionalt vaccinationscenter eller hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Man er også omfattet af det gratis vaccinationstilbud, hvis man er under 65 år og for eksempel har en kronisk hjerte- eller lungesygdom, diabetes, svært nedsat immunforsvar eller andre tilstande, der giver øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Man modtager ikke en invitation, men man kan fra slutningen af september gå ind på vacciner.dk og bestille tid til vaccination.