I år bliver det muligt for borgere som er i målgruppen, at blive vaccineret i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinationsservice
Målgrupper
Sundhedsstyrelsen anbefaler i år vaccination mod covid-19 og influenza til:
- Personer på 65 år og derover
- Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
- Personer med kroniske lungesygdomme
- Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
- Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
- Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
- Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
- Personer, herunder børn fra 6 mdr., med andre kroniske sygdomme eller tilstande, der ifølge lægens vurdering medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk sygdom, alvorlig neurologisk sygdom, korttarmssyndrom, personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug
- Personer med svær overvægt (BMI>35)
- Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller personer i samme husstand som børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
Alle vaccinationssteder og åbningstider kan ses på Danmarkskortet (Opdateres løbende)
Vaccination af børn og unge under 18 år
Børn (2-6 år) tilbydes i år ikke nasalvaccination mod influenza i år.
Læs mere om vaccination her: https://www.vacciner.dk/FAQpage/Page/faqaboutvaccination/faqaboutvaccination_4